Pralemorgen 2018 (referat)

Pralemorgen 2018
Så blev spændingen udløst. Den 16. maj 2018 oprandt endelig og bukkejagten blev skudt igang – og hvilken flot morgen og sommerdag med masser af sol og varme.
Foreningshuset var som sædvanlig rammen om årets Pralemorgen. En lang overgang var vi bekymrede for om der overhovedet kom nogen bukke på paraden, men hen ad kl. 10 begyndte de så småt at ankomme. 7 bukke i alt blev det til, som de ca. 45-50 fremmødte personer skulle vælge imellem og stemme på.
Da optællingen af stemmer var slut kunne Benny bekendtgøre vinderen:
Nr. 1 blev buk nr. 1 skudt af Torben Kristiansen.
Nr. 2 blev buk nr. 7, skudt af Michael Hjalager.
Nr. 3 blev buk nr. 6, skudt af David Frederiksen.
Umiddelbart herefter skulle bukkelotteriet trækkes. Æresmedlem Poul Helge Olsen meldte sig beredvilligt som “Lykkens Gudinde”. Gevinsten er afskydning af en buk på Giesegård, og vinderen blev Jesper Jespersen. Jesper var desværre ikke tilstede på pladsen, men  via telefonen kunne Benny fortælle ham den glædelige nyhed.  Han sad i en stige på Møn da Benny fik kontakt til ham.
Nu venter 2 måneders bukkejagt og vi håber for jer alle at I får nogle dejlige oplevelser.
Knæk og bræk.

Billederne der blev taget på dagen kan ses herunder: