Holdskydning 2020 – referat

Lørdag den 5. september 2020 blev den årlige dyst mellem Ringsted, Skovbo og Stenlille jagtforeninger afholdt på Vigersted Skydebane med deltagelse af 36 skytter i alt.  Ringsted deltog i år med 15 skytter, Skovbo med 8 skytter og Stenlille med 8 skytter. Uden for konkurrence deltog 5 skytter fra andre foreninger.
Vejret var igen i år med arrangementet som blev afviklet i dejligt sensommervejr. Kun en enkelt byge forstyrrede kortvarigt, men gik heldigvis hurtigt i sig selv.
Vinder af holddysten blev i år Skovbo Jagtforening der opnåede et gennemsnit på 299 point. På andenpladsen kom Ringsted og Omegns Jagtforening med et gennemsnit på 280 point, og på 3. pladsen med et gennemsnit på 263 point kom Stenlille Jagtforening. Stort tillykke til Skovbo-skytterne.
Deltagerne skulle afgive i alt  44 skud til i alt 20 forskellige skiver med forskellig sværhedsgrad. Det højest opnåelige antal point var 440,  og bedste individuelle skytte blev i år Steen Schrøder fra Skovbo der skød 393 point. For Ringsted var det Bo Larsen der skød 389 point, og for Stenlille var det Torben Hovmand der skød 323 point.
På grund af Corona-pandemien, har Ringsted og Omegns Jagtforening ikke afholdt indskydning af jagtrifler op Vigersted Skydebane, og måske var dagen med holdskydning derfor ekstra god og underholdende.