KURSUS I FØRSTEHJÆLP RETTET MOD JÆGERE

OBS: Kurset er fuldtegnet

Søndag den 25. februar 2024 kl. 9.00 – 16.00

Danmarks Jægerforbund og Trygfonden gennemfører i 2023 og 2024 en række kurser om førstehjælp. Kurserne har fokus på ulykker under jagt og andre outdoor-aktiviteter, som sker i geografiske områder, hvor der fx kan være manglende mobildækning eller langt til sygehuse mv. Kurset vil ud over førstehjælp ved hjertestop blandt andet fokusere på nogle af de typiske ulykker, der sker på jagt, som fx snitsår og blødninger, samt fald fra tårn og stige. Undervisningen vil være meget hands-on, så du vil få lejlighed til at træne det hele i praksis.

Sted: Ringsted og Omegns Jagtforening, Tolstrupvej 25, 4100 Ringsted.

Pris: 100 kr. til at dække kaffe og let forplejning. Betaling skal ske senest på kursusdagen eller til foreningens bankkonto med reg.nr. 9888 konto 0000272731.

Deltagere: Der må maks. være 12 deltagere og min. 8 deltagere på kurset. Derfor vil det være efter ”først til mølle”-princippet for at få lejlighed til at træne i evt. at kunne hjælpe en jagtkammerat eller sig selv, hvis uheldet skulle være ude.

Påklædning: Du skal have tøj med til både uden- og indendørs aktivitet – gerne tøj, der må blive beskidt.

Tilmelding: Tilmelding skal ske senest den 28. januar 2024 til John L. Bollhorn på telefon 40460665. Medlemmer af Danmarks Jægerforbund bedes venligst oplyse sit medlemsnummer ved tilmeldingen (af hensyn til registrering i DJ’s medlemssystem).

Med venlig hilsen

Bestyrelsen