Riffelskydning for Nyjægere 2022 aflyst

Intro kursus i riffelskydning for nyjægere ER AFLYST.

Da der desværre ikke har været nogen interesse for nedenstående arrangement, er det blevet aflyst!


Ringsted og Omegns Jagtforening indbyder til introduktionskursus i riffelskydning for nyjægere:

Lørdag den 11. juni 2022  kl. 9.00 til 13.00 på Vigersted Skydebane.

  • Du vil lære lidt om de forskellige riffeltyper og kalibre.

  • Vi får besøg af en erfaren schweisshundefører der vil fortælle om riffeljagt i praksis, samt fortælle om schweisshundearbejdet.

Er du nyjæger uden riffeltegn, riffeljæger uden megen erfaring, skal du til riffelprøve eller har du bare lyst til at prøve om riffelskydning er noget for dig?  Så kan Riffeludvalget tilbyde dig en spændende dag på Vigersted Skydebane, Værkevadsvej 32 B, 4100 Ringsted.

Riffeludvalgets dygtige instruktører tilbyder instruktion og du får mulighed for prøve dine skydefærdigheder på 50 m. Der vil være mulighed for at prøve et par forskellige kalibre og skydestillinger. Hvis du selv medbringer riffel, skal du også medbringe ammunition til denne.

Der er en begrænsning på max 10 skud pr. deltager med de lånte rifler. Jagtforeningen sponsorerer øvrige udgifter til skydekort og baneleje etc.

Vi får også besøg af en schweisshundefører, der vil vise og fortælle om arbejdet med eftersøgning af vildt, samt fortælle om hvordan man som jæger skal gebærde sig hvis man laver en anskydning.

TILMELDING ER NØDVENDIG: Der er et deltagergebyr på 150,- kr. for medlemmer af Danmarks Jægerforund og 200,- kr. for ikke medlemmer.

Man er først sikret en plads når deltagergebyret er overført via mobilepay til nedenstående nummer.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 3. juni 2022.

TILMELDING: Edvard Bremer Nielsen, tlf. 21 91 18 87 (mobilepay)

Mail: bremer-nielsen@mail.dk



For at der ikke skal være nogen tvivl om, hvad en nyjæger er, kommer her en kort definition:

”En nyjæger, har enten taget jagttegn indenfor de sidste 3 år, eller har haft det længere, men ikke brugt det ret meget.”

Uanset, om man hører til i den første eller anden gruppe, er man meget velkommen til arrangementerne for nyjægere. Med denne definering af begrebet nyjæger, godkendt af foreningens bestyrelse, håber vi, at nogle flere af jer vil finde vej til foreningen, når vi annoncerer fremtidige arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og dagspressen.

Bestyrelsen modtager gerne konstruktiv kritik om afholdte arrangementer. Kun på den måde kan vi ramme nogle emner som har interesse og blive bedre til at sætte nogle arrangementer sammen, som er relevant for nyjægere.

HUSK  vores gruppe på facebook, hvor du kan møde andre nyjægere og holde dig opdateret på ny jægerarrangementer og nyjæger jagter.:

 ”Nyjægere i Ringsted og Omegns Jagtforening

facebook (1)