Husk at indberette vildtudbytte
Indberet dit vildtudbytte på Mit jagttegn. Du logger på med NemID.
Mit jagttegn
Vigtigt nyt om kobling af vildtudbytteindberetning og jagttegnsudstedelse
Lov om jagt og vildtforvaltning er blevet ændret for at opnå en højere indberetningsprocent for vildtudbytte. En højere indberetningsprocent vil blandt andet bidrage til et bedre grundlag for fastsættelse af jagttider.
Det betyder, at du skal indberette dit vildtudbytte for det foregående jagtår, før du kan få et jagttegn. Dette gælder også, selvom du ikke var på jagt eller ikke nedlagde noget.
Hvis du ikke har indløst jagttegn for jagtåret 2014/2015
Koblingen mellem vildtudbytteindberetning og udstedelse af jagttegn gælder kun for to på hinanden følgende jagtår. Det betyder, at hvis du ikke har indløst jagttegn for jagtåret 2014/2015, vil du uden videre kunne indløse jagttegn for jagtåret 2015/2016, hvis du ønsker det. Det samme gælder, hvis det er flere år siden, du sidst har indløst jagttegn.
Du kan løbende på Mit jagttegn indberette dit vildtudbytte.
Nina