Lørdag den 23. juni 2018 afholdtes der Sankt Hans arrangement i foreningshuset i Tolstup. Vi havde inviteret til spisning og efterfølgende afbrænding af bål.
Det var ikke uden nervøsitet at vi forberedte festen. Dels var/er det meget tørt og dels blæste der en voldsom vind ind over pladsen i tiden op til arrangementet. Men et afbrændingsforbud kom ikke på tale i Ringsted, og vi kunne derfor gennemføre det planlagte bål.
Aftenen startede med fællesspisning i foreningshuset. 46 havde tilmeldt sig spisningen så det var ret overvældende og glædeligt med den store opbakning. Menuen var en stor og velsmagende buffet fra Benløse Slagteren og derefter var der kaffe og hjemmebagte kager.
Ca. kl. var 21 gik hele selskabet ned til bålet. Byrådsmedlem Finn Andersen var inviteret til at holde båltalen, og det var en meget fin tale hvor han både kom ind på betydning af Sct. Hans og om jagtforeningens engagement i lokalområdet.
Efter båltalen blev midsommervisen sunget og først derefter blev bålet tændt. Vi havde sørget for flere sikkerhedforanstaltninger, men dem blev der heldigvis ikke brug for. Bålet brændte flot men også meget hurtigt. Efter bålet fortsatte hyggen og snakken i foreningshuset.
Alt i alt en dejlig aften med glade og positive deltagere.