Trofæaften 5.4.2018

Marianne Bering Andersen trailer

TROFÆAFTEN   Torsdag den 5. april 2018 –  kl. 19.00
i Foreningshuset på Tolstrupvej 23, Ringsted.
 

hvor vi skal kåre de bedste danske og udenlandske trofæer der er skudt i 2017.
De udenlandske trofæer deles op i 2 kategorier: ”udenlandske buk” og ”udenlandske trofæ øvrige”. Foruden kåringen af årets trofæer, vil der være lodtrækning mellem samtlige udstillere. I aftenens løb bliver der også solgt kinesisk lotteri.
Indskrivning af trofæer starter kl. 18.30.
Alle er velkomne, men vi gør opmærksom på, at det kun er medlemmer af foreningen der kan deltage i konkurrencen om årets trofæer.

Aftenens foredrag hedder “Vejen til vildmarken”.

I år får vi besøg af Marianne Bering Andersen  fra Midtjylland, som vil fortælle om sit spændende jagteventyr i Canada. Marianne kalder sit foredrag ”Vejen til Vildmarken”, og hun fortæller  bl.a. om hvad der får en dansk kvindelig jæger til at tage springet og starte jagtvirksomhed i vildmarken. Marianne Bering Andersen er nemlig den stolte ejer af  Williston Lake Outfitters  i de smukke Rocky Mountains i British Columbia.
Grundstenen til det Canadiske eventyr blev lagt for mange år siden. Marianne har gennem årene brugt mange måneder  på jagt i udlandet. Hun har haft de mest fantastiske jagtoplevelser og har mødt mange spændende mennesker, og livslange venskaber er opstået.
Kom og hør Marianne fortælle hele historien.