Riffelskydning for Nyjægere 2016
Intro kursus i riffelskydning for nyjægere.
Lørdag den 25. juni 2016 – kl. 9.00 til 13.00
Ringsted og Omegns Jagtforening indbyder til introduktionskursus i riffelskydning for nyjægere den. 25. Juni 2016 kl. 9.00 til 13.00 på Vigersted Skydebane.
Formålet med kurset er at give dig en introduktion til riffelskydning. Du vil lære lidt om de forskellige riffeltyper og kalibre, Vi får besøg af en erfaren schweisshundefører der vil fortælle om riffeljagt i praksis, samt fortælle om schweisshundearbejdet.
Er du nyjæger uden riffeltegn, riffeljæger uden megen erfaring, eller har du bare lyst til at prøve om riffelskydning er noget for dig?
Så kan Nyjægergruppen, i samarbejde med Riffeludvalget tilbyde dig en spændende dag på Vigersted Skydebane, Værkevadsvej 32 B, 4100 Ringsted.
Riffeludvalgets dygtige instruktører tilbyder instruktion og du får mulighed for prøve dine skydefærdigheder på forskellige afstande, enten med din egen medbragte riffel eller med en lånt jagtriffel fra udvalget.
Hvis du selv medbringer riffel, skal du også medbringe ammunition til denne.
Alle deltagere får mulighed for at afprøve udvalgte rifler, både med og uden lyddæmper. Med de lånte rifler er der er dog en begrænsning på max 10 skud pr. deltager. Jagtforeningen sponserer øvrige udgifter til skydekort og baneleje etc.
Vi får også besøg af en schweisshundefører der vil vise og fortælle om arbejdet med eftersøgning af vildt, samt fortælle om hvordan man som jæger skal gebærde sig hvis man laver en anskydning.
Tilmelding er nødvendig – bl.a. af hensyn til antal rifler til udlån.
TILMELDING: Henrik Vestergaard Stage,
sms.: 20764990 – eller email: henriknyjaeger@gmail.com