Klubaften i november lød på invitation til gløgg og æbleskiver, og arrangementet fandt sted den anden tirsdag i måneden – altså tirsdag den 13. november 2018.
Ca. 25 personer tog imod tilbuddet. Flere af dem havde forinden deltaget i hundetræning, og da det var en lidt våd og kold aften, var den varme gløgg og æbleskiverne noget der faldt i god jord.
Henrik Nyjæger havde arrangeret underholdningen som bestod af en lille jagtsti. Deltagerne blev bl.a. andet testet i vildtkending, lidt biologi, jagtlovgivning, afstandsbedømmelse og skydning (m/luftbøsse) m.m. Alle gik til opgaven med ”krum hals” og det medførte meget morskab, lidt indbyrdes drillerier og god snak. Bedste deltager blev belønnet med en fin sponsorgave fra Hubertushuset – og den heldige vinder var Flemming Hansen som havde opnået flest point.
Konklusion: En sjov, meget social og super hyggelig aften.
Næste klubaften er den 11. december 2018 hvor der er JULEFROKOST. Læs mere om dette arrangement andet sted på hjemmesiden.