Tusinder af borgere afleverede ulovlige våben til politiet under frit lejde-aktionen i juni – og med over 10.400 indleverede skydevåben er resultatet det andet største siden frit lejde-aktionen for 47 år siden.
Der var travlt på landets politistationer i juni, for gode borgere stod ofte i kø for at aflevere revolvere, ammunition, granater, sværd og alle mulige andre ulovlige våben.
“Det er virkelig godt og glædeligt, at så mange borgere benyttede aktionen til at få afleveret så meget. Det er en ganske betydelig mængde våben og eksplosiver, som nu er væk fra samfundet og dermed heller ikke kan falde i forkerte hænder. Jeg vil gerne på vegne af politiet takke borgerne for deres bidrag til et tryggere Danmark”, siger politiinspektør Henrik Sønderby, Rigspolitiet.
Mange våben afleveret løbende
Politiinspektøren roser borgerne for at følge politiets anvisninger om at aflevere med omtanke og diskretion, så andre ikke blev opskræmt.
Aktionen gav travlhed på landets politistationer, som modtog, registrerede og opbevarede ca. 1.600 våben i de første ni dage, 3.400 i anden uge, 3.300 i tredje uge toppende med hele 10.700 den sidste uge – i alt 19.026 våben.
Den samlede mængde af skydevåben som pistoler, geværer, automatskydevåben endte på 10.459. Ved seneste frit lejde i 2013 og 2009 modtog politiet hhv. omkring 8.600 og 8.000 skydevåben. Men for at finde et tilsvarende resultat skal man helt tilbage aktionerne i 1986 og 1970, hvor politiet modtog hhv. omkring 9.700 og 12.000 skydevåben.
Ved dette års aktion blev der desuden afleveret 1920 luft- og fjederskydevåben, 2014 andre våben som slagvåben og tåregas, betydelige mængder ammunition samt 6647 blankvåben mod 4.035 i 2013.
Der blev også afleveret over dobbelt så mange eksplosive genstande – deriblandt granater og sprængstof – som i 2013, nemlig 3506 mod 1.335.
Travle bomberyddere.
Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) rykker ud mellem 800 og 1.000 gange årligt, men alene i juni måtte politikredsene have deres hjælp ca. 330 gange til at håndtere særlige farlige eksplosiver på politistationer eller i private hjem.
“Vi har haft en del mere at lave end ved sidste frit lejde og lige nu hentet 297 håndgranater, omkring 1100 detonatorer, 67 kg sprængstof, 138 artillerigranater og to flybrandbomber. Dertil kommer alt det løse. Noget var i så dårlig forfatning, at der virkelig er tale om livsfarlige ting at have liggende. Mængden har overrasket os lidt, men det er dejligt, at folk har benyttet lejligheden til at komme af med disse farlige genstande på en forsvarlig måde”, siger kaptajn D.S. Nielsen, chef for EOD.
Måske museum.
Nu venter en anden stor opgave med at gennemgå de mange tusinde våben og få dem destrueret. Kun genstande af særlig historisk værdi kan måske komme på et museum som Tøjhusmuseet, Frihedsmuseet eller mindre museer som fx museet på Hvidsten Kro ved Randers.
“Jeg har fået en del opkald fra politi og private, og nu vil jeg undersøge omkring 15 stykker nærmere”, siger museumsinspektør Jørgen Walseth, Nationalmuseet.
Det drejer sig blandt andet om en gammel jagtriffel og en dansk Remington bagladet enkeltskuds karabin, model 1867, produceret på Kjøbenhavns Tøihuus i 1876 (hvor Tøjhusmuseet ligger i dag). Dertil skal en tysk Luger- og en svensk Husqvarna-pistol fra Anden Verdenskrig vurderes, fordi de blev afleveret personligt af en tidligere modstandsmand sammen med hans særlige historie.
“Langt de fleste våben, vi hører om, er allerede bevaret i vores eller andres samlinger. Der skal meget til, før vi tager det ind – fx en førstehåndsfortælling eller fordi det er et meget sjældent våben”, siger Jørgen Walseth.
Ved frit lejde i 2013 endte tre skydevåben på Tøjhusmuseet, mens en del flere kom på Frihedsmuseet.
Se samlet opgørelse for politikredsene nedenfor.
Tidligere frit lejde aktionerIndleverede håndskydevåben:
2013: 8.637 (samt 4.844 luft-/fjedervåben)
2009: 8.085
2003: Over 1.700
1997: Næsten 3.800
1995: Næsten 900
1986: Over 9.700
1970: Næsten 12.000
LINK
____________________________________________________________________________________
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det er Rigspolitiets opgave at sætte retningen for hele politiet – dvs. formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan. Der er ansat ca. 14.000 medarbejdere i politiet, heraf knapt 11.000 polititjenestemænd.