Trofæaften 11.4.2019

TROFÆAFTEN   Torsdag den 11. april 2019 –  kl. 19.00
i Foreningshuset på Tolstrupvej 25, Ringsted. 

Her skal vi kåre de bedste danske og udenlandske trofæer der er skudt i 2018.
De udenlandske trofæer deles op i 2 kategorier: ”udenlandske buk” og ”udenlandske trofæ øvrige”.
Foruden kåringen af årets trofæer, vil der være lodtrækning mellem samtlige udstillere.
I aftenens løb bliver der også solgt kinesisk lotteri.
Indskrivning af trofæer starter kl. 18.30.
Alle er velkomne, men vi gør opmærksom på, at det kun er medlemmer af foreningen der kan deltage i konkurrencen om årets trofæer.

Aftenens foredrag leveres af forfatteren Lars Ørlund.

Lars Ørlund har mange titler: eventyrer, biolog, soldat/kriger, storvildtjæger, ekspeditionsleder på safarier, journalist forfatter og meget mere.
Han bor halvdelen af tiden i Afrika og den anden halvdel i Danmark – nærmere bestemt i Døjringe.
Kom og få en på opleveren, når han fortæller om livet som menneskejæger og de bevæggrunde som har ført ham gennem en række krige for til sidst at sætte livet på spil for de mange dyr der ikke selv kan forsvare sig mod menneskets grådighed og våben.